Nyt fra fortidenWebsiten der er først med det ældste"arial> |
|
Guden fra Broddenbjerg |
|
| Danmark har fået en gudestatue
fra bronzealderen. Den er af egetræ, ca. 1 m høj og forestiller uden nogensomhelst tvivl
en mand. Træstatuen er unik. Gudetatuen er fundet i en lille mosen ved Broddenbjerg, nær Viborg. Det var i foråret 1880. Først nu er træguden blevet dateret ved hjælp af kulstof 14-metoden. Det er sket ved Nationalmuseet og Klaus Ebbesen. Kulstof 14-undersøgelsen daterer træstatuen til ca 535-520 år f. Kr (prøve:AAA-4591). Det er bronzealderens yngre del eller nogenlunde samtidig med rigdomscentrene ved Boeslunde på Sjælland og Voldtofte på Fyn. Dateringen er overraskende gammel, idet man hidtil har dateret træstatuen til jernalderen. Som sådan er den afbildet utallige gange i både hjemlige og internationale, arkæologiske værker. Statuen blev oprindelig fundet ved tørvegravning. Den enten stod eller lå i mosen. Ved siden af træfiguren iagttoges et lille alter, lavet af ca. 200 sammendyngede marksten. Blandt stenene var 5 ødelagte kværnsten til maling af korn. Stenene dannede en rund stenhob. På og i denne stenhob fandtes skårene af 3-4 lerkar. I bronzealderen må stedet have været en lille skovsø. Ved søbredden stod et lille stenalter, hvor de gamle hedninge fra bronzealderen hold offerhandlinger. På stenalteret blev offerkarrene placeret. Ved siden af alteret stod den hellige træfigur. Broddenbjerg-statuen ligner de billeder af mænd eller guder, som kan ses på helleristninger i Sverige. Med den nye datering er gudestatuen og helleristningerne samtididige. Træguden er dannet af en tredelt gren, hvor de to største sidegrene udgør figurens ben. Den tredje gren danner en ca 30 cm lang penis. Hovedgrenen er figurens krop. Statuen har aldrig haft arme. Hovedet er i ét med kroppen, men det udskårne ansigt ses tydeligt. Det er dannet med skarpt indbuede øjengruber, med næse og med en så tilspidset hage, at det muligvis skal vise et skæg. Nedenfor ansigtet kan man ane en indskæring, som muligvis antyder et halssmykke eller overkanten af en dragt. Det ene ben er brækket ved optagningen. Det ander er derimod tilæspidset, så statuen har kunne stå; stukket ned i mosebunden. Ved de nye undersøgelser er iagttaget spor efter harpiksmasse på den træfigurens store penis. Hvorfor der er smurt harpiks på trægudens penis overlades til fantasien. At gudestatuen skal sættes i forbindelse med bronzealderfolkenes frugtbarshedskult og sexdyrkelse synes derimod hæves over tvivl. |
|
|
|